16. marts 2018



Vi finder os (måske) (ikke) i sexchikane

       

Vores viden om sexchikane hviler på et skelet af usikre antagelser

Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for seksuel chikane på din arbejdsplads? Sådan lød spørgsmål 19 i 2016-udgaven af Arbejdsmiljø og Helbred, målingen af dansk arbejdsmiljø, som Det nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) foretager hvert andet år. 6 procent kvinder og 1,6 procent mænd svarede ja til spørgsmål 19. Men hvad siger det tal egentlig? Ifølge Anette Borchorst, der er forsker på Aalborg Universitet og i 2017 sammen med kollegaen Lise Rolandsen Augustin lavede undersøgelsen Seksuel chikane på Arbejdspladsen, kan måden man spørger på, afholde mange mennesker fra at svare. Dermed kan udbredelsen af sexchikane komme til at se mindre ud, end hvad der rent faktisk er tilfældet. Og det er uheldigt, fordi det kan afholde politikere og arbejdsmiljøorganisationer fra at tage fat om problemet. Resultater fra andre undersøgelser antyder, at det kan være langt flere mennesker end NFA er kommet frem til, som oplever sexchikane.

”Der er noget på vej på de sociale medier – især blandt unge, der eksempelvis spreder nøgenbilleder. Har man ingen spilleregler på arbejdspladsen, så kan det gå hen og blive et problem”

Hver fjerde

Da HK stillede sine medlemmer en række konkrete spørgsmål om seksuelt krænkende adfærd i 2016, var det hver fjerde, som inden for de seneste 12 måneder havde oplevet sexchikane. Anette Borchorst mener, at det i høj grad er forventningen om, at svarpersonerne ved, hvad sexchikane er, der giver den store variation i besvarelserne om krænkelser.


Find pulsen på arbejdsmiljølederrollen - tag på ArbejdsmiljøNET i Kolding den 14. - 16. maj 2018


"Den måde, NFA spørger på, gør, at man holder igen. Hvis man spørger direkte, om kvinder har været udsat for chikane, så får man ikke ret meget frem, fordi emnet er så tabubelagt," siger hun.
Udover at spørge rigtigt er det selvfølgelig afgørende at definere, hvad der er seksuelt krænkende adfærd. Fordi for få har undersøgt området fra en adækvat vinkel, så er det præget af mørketal, mener Anette Borchorst. Det er usikkert, hvad vi egentlig ved.

Ingen forskning

Selv kom hun i gang med at grave i sexchikane på arbejdsmarkedet, fordi hun blev bedt om at holde et oplæg for Arbejdstilsynet. Hun opdagede, at der ikke var blevet forsket i det i Danmark siden slutningen af 80'erne.

"Jeg blev tændt på, at der ingen forskning var," siger hun. Siden har hun og kollegaen indsamlet 150 sagsrapporter, lavet interview med jurister og psykologer og gennemtrawlet flere års høringer og samråd i Folketinget om sexchikane.
"Da vi begyndte at kigge i materialet stod håret lige op i luften i forhold til, hvor grove sagerne er. Det er godt nok utroligt, hvad der kan passere. Det er især unge, det går ud over. Det viser alle analyser. Og løst ansatte," fortæller Anette Borchorst.

Læs også: Fem gode råd: Sådan implementerer du ISO 45001

#Metoo og arbejdspladskultur

Ved et tilfælde var undersøgelsen færdig på samme tid som metoo-bevægelsen dukkede op.
"Gennem metoo er det væltet frem med historier. Det betød, at vi ikke behøvede fortælle så meget om tabuer og isbjerge. Metoo har også gjort det nemmere at flytte emnet over til at tale om arbejdspladskultur i stedet for enkeltsager. Normalt er det ellers et problem at få diskuteret kulturen," siger Anette Borchorst.

Metoo kan også give anstødet til at få flere undersøgelser og analyser. Både Dansk Magisterforening og DJØF er på vej med rapporter, oplyser Anette Borchorst. Samtidig har to ministre, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og ligestillingsminister Karen Ellemann nu meldt sig på banen med ønsker om at grave et spadestik dybere.

Læs også: Dansk byggeri er farligere end svensk

Foto: GGAADD
CC