11. april 2018



Nu tør lærerne tale om, at nogle elever spytter på dem

       

Gode årlige drøftelser forbedrer ikke kun arbejdsmiljøet, men også opgaveløsningen

Den årlige arbejdsmiljødrøftelse har hjulpet lærerne på skolerne i Silkeborg Kommune med at tale højt om et stigende antal tilfælde af vold og trusler fra elevernes side. Den slags resultater gør drøftelsen og det hestearbejde, der går forud, det hele værd. For en velfungerende, årlig drøftelse er bestemt ikke noget, man kommer sovende til, forsikrer Charlotte Haun Brændstrup, der er arbejdsmiljøkoordinator i kommunen:
"Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle, som vånder sig," som hun udtrykker det.

"Vi styrer stramt for at sikre, at vi når målene, og at områderne arbejder med de indsatsområder, vi har. Jeg holder dem i ørerne, og spørger dem, hvor langt de er kommet. Men vi styrer også for at hjælpe. For der kommer hele tiden nye ledere til, som kan have svært ved at finde ud af, hvad der lige præcis er deres opgave."

Systematikkens klimaks

Den gode drøftelse indeholder i destilleret form mindst to års arbejdsmiljøarbejde. Det år, der gik. Det år, der kommer. På et møde, der varer nogle timer, er det reelt i løbet af få minutter, at det bliver afgjort, hvem der skal have mere hjælp og opbakning, og hvem der kan overlades til egen styring for en periode. Men udfaldet er ikke tilfældigt. For den årlige drøftelse er klimakset for det forudgående lange, seje træk med at indsamle data:

  • Apv.
  • Trivselsmålinger.
  • Oplysninger fra 97 sammenlignelige kommuner.
  • Samt som noget relativt nyt i Silkeborg: Indberetning af nærved-hændelser i systemet Safetynet.

Image

Find pulsen på arbejdsmiljølederrollen - tag på ArbejdsmiljøNET i Kolding den 14. - 16. maj 2018


MED’s festfyrværkeri

Under drøftelsen fyger informationer og data om medarbejderne og rammerne gennem lokalet. Tænker man lidt over det, er mønstrene og formerne i de mange oplysninger en slags MED-festfyrværkeri – næsten som MED-organisationens egen version af Silkeborgregattaen. Resultatet er opløftende: Eksakte informationer giver mulighed for at operere med kirurgisk nøjagtighed i de områder i organisationen, hvor det gør mest ondt.

Læs også: Vi finder os (måske)(ikke) i sexchikane

"Vi har i lang tid arbejdet med systematikken i arbejdsmiljøarbejdet, og derfor har vi også haft succes med den årlige arbejdsmiljødrøftelse," lyder det kort og godt fra Charlotte Haun Brændstrup.

"Jeg ved fra mine kolleger fra min egen skole, at flere er blevet sparket af børnene. Jeg har et eksempel på et barn, som har slået seks forskellige ansatte."

Spyt, spark, krads

Tilbage til skole-eksemplet: Spyttende, sparkende og kradsende børn er ikke så ualmindelige i folkeskolen i disse år. Som lærer og arbejdsmiljørepræsentant med kontakt til mange skoler, er Else Tiedemann personligt ikke i tvivl om, at omfanget af mildere voldshændelser er taget til. Den almindelige folkeskole skal rumme flere børn end tidligere, og børnene har måske også en anden kultur med hjemmefra end før. Selv om hun ikke selv tvivler på, at flere lærere oplever ubehagelig nærkontakt med børnene, så er hendes viden anekdotisk, anfører hun. Og svær at banke i bordet med på skolelederens kontor.

Læs også: ISO 45001 - Nu er det verden, der bestemmer

"Jeg ved fra mine kolleger fra min egen skole, at flere er blevet sparket af børnene. Jeg har et eksempel på et barn, som har slået seks forskellige ansatte. Men systematikken mangler," påpeger hun. Indtil marts i år var børnenes vold mod lærere ikke noget, skolelederne tog synderligt alvorligt. Else Tiedemann forsøgte, men hendes argumenter var ikke hårdtslående nok.

"Det arbejde, MED-organisationen lavede i foråret, var simpelthen så flot. Det var næsten, så jeg kunne høre englene synge..."

Så englene synger

Hvert år i december holder Silkeborg Kommunes hoved-MED deres årlige arbejdsmiljødrøftelse. Kommunen har igennem to-tre år haft vold og trusler under lup. Fikse og færdige kompetenceplaner og retningslinjer dikterer bl.a., at medarbejdere i risikogrupper inden for det første års ansættelse skal på kursus om voldsforebyggelse. En ordning, Charlotte Haun Brændstrup er stolt af:

"Der er vi altså helt fremme i skoene, siger hun begejstret. Men på skolerne fortsatte eleverne med at slå og sparke, uden at lederne tog notits af det.
Indtil marts 2017.

"Det arbejde, MED-organisationen lavede i foråret 2017, var simpelthen så flot. Det var næsten, så jeg kunne høre englene synge, smiler Else Tiedemann. På den årlige arbejdsmiljødrøftelse i område-MED for skolerne kridtede Charlotte Haun Brændstrup nemlig voldsbanen i skolerne op på baggrund af data: Er lærerne ikke bare pibede? Nej, hør nu her, kunne hun fastslå: Der er voldelige børn på skolerne, og det er Arbejdstilsynets definition på vold, vi benytter os af. Men vi har slet ikke kortlagt det godt nok, hvem der er voldelige, hvornår på dagen det brænder mest på, og om det er små eller store børn, der er værst. Det skal vi i gang med, og vi skal bruge Safetynet til det. Det blev besluttet, og man gik i gang med at lægge planer.

Læs også: Ikke flere ligegyldige lyserøde gardiner

Informationer har værdi

Ét af de første skridt var, at skolelederne kom på kickstartsmøde med kommunens skolechef.

"Han gjorde det altså godt," bemærker Charlotte Haun Brændstrup.

"Han sagde til skolelederne: I SKAL rapportere om vold og trusler. Jeg kan ikke forholde mig til jeres hverdag, hvis jeg ingen informationer får," gengiver hun. Chefens melding indgød respekt. Derfor vil der nu komme flere indberetninger. Det vil gøre det nemmere at tilpasse pædagogikken og mindske antallet af episoder med vold og trusler.

"Personligt tror jeg, der er mange problemer nede i indskolingen," siger Else Tiedemann. Flere data vil be- eller afkræfte hendes formodning.

Arbejdsmiljøets domæne

Det kan være svært at komme til orde i et enstrenget MED-system. Derfor har arbejdsmiljøet brug for sit eget forum, såsom den årlige drøftelse. Herfra kan man sætte egne skibe i søen, som kan hjælpe lokale medarbejdere med at sætte fokus på vigtige emner. Charlotte Haun Brændstrup er meget bevidst om, at den årlige drøftelse kan benyttes til styring og signalgivning:

"Vi styrer drøftelsen stramt med faste spørgsmål, fordi der er noget, vi gerne vil have organisationen til at blive bedre til," fortæller hun.

"Ved rent faktisk at spørge gennem drøftelsen kan vi hjælpe vores tillidsvalgte til at tage en dialog med ledelsen. Der er derudover et opdragende element i drøftelsen. Når vi fx spørger: ”Har I lavet et årshjul?,” så reagerer deltagerne ofte i stil med ”Uha nej, vi går i gang med det samme,” eksemplificerer hun.

"...Vi tænker også alle sammen, at der er en grænse. Hvor ringe må det blive. Det er det, vi skal have talt om..."

"Vi styrer stramt for at sikre, at vi når målene, og at områderne arbejder med de indsatsområder, vi har. Jeg holder dem i ørerne, og spørger dem, hvor langt de er kommet. Men vi styrer også for at hjælpe. For der kommer hele tiden nye ledere til, som kan have svært ved at finde ud af, hvad der lige præcis er deres opgave," forklarer Charlotte Haun Brændstrup.

Den politiske dans

Flere penge og flere hænder er ikke noget, der hænger på træerne. Godt arbejdsmiljø i Silkeborg Kommune opstår ved, at medarbejderne på én gang kan være produktive, travle og glade.

"Direktionen opfordrer til, at tingene skal frem i lyset. Jeg synes, jeg har chefer, der gerne vil tage et ansvar. På den måde er jeg stolt af Silkeborg Kommune," siger Charlotte Haun Brændstrup.

Omvendt skal kommunen stille krav til medarbejderne om at få noget fra hånden.

Læs også: [”Vi arbejder ikke med arbejdsmiljø om ti år”](http://arbejdsmiljonet.dk/Home/Nyhed/99 ”Vi arbejder ikke med arbejdsmiljø om ti år”)

"Men vi tænker også alle sammen, at der er en grænse. Hvor ringe må det blive. Det er det, vi skal have talt om. Det er politisk. Politikerne er bare knap så skarpe i spyttet på, hvordan opgaven skal løses, når de skærer," siger Charlotte Haun Brændstrup.

På den måde er den årlige drøftelse en vigtig scene i forhandlingerne om, hvad kommunen kan og ikke kan inden for de givne økonomiske rammer.

Foto: Arbejdsmiljøkoordinator Charlotte Haun Brændstrup (t.v.) og lærer Else Tiedemann.