21. oktober 2019



Unge kommer oftest til skade på arbejdet

       

Den overståede sommerferie har for mange unge været lig med sommerjobs eller ekstra timer på deres fritidsjob. Desværre kan de mange løntimer og en pludselig hverdag på arbejdsmarkedet resultere i andet end bare flere penge på kontoen. Det kan nemlig også resultere i skader med en hobbykniv eller ondt i ryggen ved forkerte løft, hvilket i sidste ende kan have konsekvenser for den unges fremtid.

Tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at en større andel af de erhvervsaktive i alderen 18-24 år kommer ud for en arbejdsulykke, når man sammenligner med ældre aldersgrupper. For aldersgruppen under 18 har gennemsnittet fra 2012-2017 ligget på 424 anmeldte arbejdsulykker pr. år. Det er oftest i sommermånederne, at ulykkestallet stiger for denne gruppe. På baggrund af blandt andet disse tal, er unge og nyansatte en gruppe, der skal prioriteres ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Læs meget mere i det nyeste medlemsblad.


Artikel og fotos: Lindskov Communication, Maglekildevej 5D, 4000 Roskilde, mail@lindskov.com, Telefon: +45 70 26 19 79